Vinter bryllup

Planlægger du et vinter bryllup, er det en god idé også at tænke overtøjet ind i regnestykket, for pludseligt skal der tages hensyn til vejret og temperaturen.  Måske har din drømmekjole lange ærmer eller måske er det en korsage, men alt efter årstiden kan både handsker og strømper pludseligt blive verdens bedste idé.

Tænk først på dig selv:  

  • Er du en frossenpind ? 
  • Er du vild med accessories og pynt ?
  • Eller er du til det mere enkle udtryk ?

Er du vild med prinsesse skrudet og kan ikke få nok af diverse add-ons, kan du sagtens gå efter en mere sommerlig bustier kjole og så tilføje handsker, pels og strømper

Er du ikke meget for handsker eller stola? Så er den langærmede styling nok mere dig.

Korsage kjolen kan også let forvandles med en langærmet blondetop til et mere lukket og klassisk look. 

 

 

5 gode tips til Vinterbruden

  1. Tænk i et mere tildækket look – brug elegante blondetoppe med ærmer.
  2. En jakke i fake fur oser langt væk af romantisk vinterbryllup og er et stilfuldt valg der varmer.
  3. Vinterbruden har alle undskyldninger for at gå all-in på accessories – tænk handsker, slør, underskørter og strømper.
  4. Tænk først og fremmest på dig selv og hvad du har af ønsker og behov – at fryse den store dag væk i drømmekjolen er ikke et drømmescenarie.
  5. Undersøg hvilke forhold jeres bryllups-lokation har og hvordan i kommer dertil fra kirken – og vælg tilbehør derefter.

4 favoritter til vinterbruden

Når du er udendørs til og fra kirke: Style dit bryllups look med en brudejakke eller vamset fake-fur 

 Faux fur cape & muffedisse

Den perfekte vinter-styling til bruden: blød cape i faux-fur med matchende muffedisse.

Imiteret pels bolero

Vores bløde bolero med tre-kvarte ærmer i faux fur er både elegant og varm.

Blonde jakke i jeans-look

Skøn blondejakke i jeans-cut, som giver dit brudelook 'lidt kant' og kan bruges i garderoben efter brylluppet igen.

Klassisk satin bolero til vinterbruden

Den klassiske satin bolero er en absolut bestseller med sin elegante krave og tre-kvart lange ærmer.

Vinter-styling med handsker

Net handsker er ren retro og smukke sammen med både en overdådig kjole og en lille kort kjole.

Vinter-styling med slør

Et langt slør uden på kjolen giver en dramatisk og meget romantisk effekt, samtidig med at det rent visuelt indhyller bruden.

TIP! til bryllupsfotograferingen

Vinterlandskabet er en af de mest romantiske kulisser til jeres bryllupsfoto - så brug det.
Men det er en god idé at skåne de fine bryllupssko, så tag et par varme støvler på (det kan ikke ses under kjolen eller det kan være en sjov detalje på billedet).

keyboard_arrow_up