Overtro
"Noget gammelt, noget nyt, noget lånt og noget blåt"
Noget gammelt
Som symbol på sit gamle liv, skal bruden bære noget gammelt for at vise at hun ikke glemmer, men tager alt det gode med sig ind i sin nye tilværelse. Dette kan være et smykke, et slør eller et diadem der er gået i arv.
Noget nyt
Da bruden starter et nyt liv op som gift kvinde og skal hun iklæde sig noget nyt til brylluppet - typisk er dette brudekjolen.
Noget lånt
Det lånte skal repræsenterer den kreds, hun fremover bliver en del af og skal helst være fra en lykkelig gift veninde. (Det 'lykkelige' smitter nemlig!)
Noget blåt
Den blå farve skal symboliserer troskab og bestandighed i det nye ægteskab - brug et par fine blå sko, et elegant blåt brudebælte eller et strømpebånd med blå detaljer.
...en mønt i skoen
I højre sko lægges en mønt, som skal sikre at ægteparret aldrig kommer til at mangle penge.
(Hvis bruden synes det er lidt for ubekvemt at gå rundt på en mønt, skulle virkningen blive den samme, hvis hun lægger mønten i en lille pose, som fæstnes til kjolen på et ikke synligt sted!)