Job hos LILLY
Brænder du for personlig service, og søger du en stilling, hvor dedikation og engagement er i højsædet?
Sådan behandler vi dine oplysninger
Når du sender din ansøgning, dit CV og eventuelt billede til os, vil dine oplysninger blive behandlet fortroligt og udelukkende brugt i forbindelse med rekrutteringsprocessen hos LILLY. Dine data vil blive delt med personaleledelsen, samt den ansvarlige for den specifikke afdeling, hvor stillingen er slået op. Vi opbevarer dine oplysninger i henhold til gældende databeskyttelseslovgivning og sletter dem senest 6 måneder efter, at rekrutteringsprocessen er afsluttet, medmindre andet er aftalt.
LILLY A/S
LILLY Brudekjoler blev grundlagt af Lilly Brændgaard Hansen i 1946, først som Kjole Atelieret Lilly og senere som LILLY Brudekjoler. Formelt hedder virksomheden idag LILLY A/S.
Virksomheden har hovedsæde og produktion i Vejle, og alle kollektioner sælges gennem specialiserede LILLY-butikker i Danmark og Tyskland samt via forhandlere (typisk brudekjolebutikker) i hele Europa.
LILLY er fortsat en familieejet virksomhed på 3. generation. Det afspejler sig i solide langsigtede strategier og i et stærkt fokus på at værne om den tillid, kunderne viser, når de vælger deres livs kjole hos LILLY.