Sig ja til dine brudepiger og bridesmaids

En af de vigtigste beslutninger du som kommende brud skal tage stilling til, er hvorvidt du vil have en eller flere brudepiger, og skal det være voksne eller brudebørn? Måske begge ?

Ifølge traditionen er brudepigen brudens hjælper før og under selve brylluppet og du kan som brud vælge ligeså mange brudepiger du ønsker. 

Sådan styler du dine bridesmaids i forskellige kjoler - men i samme farveskala.

At finde det rigtige mix af farver og kjoler er ikke altid nemt - de helt rigtige nuancer giver et uforglemmeligt syn til brylluppet, så her er vores bedste råd til at finde en 'rød' tråd i farveskalaen til dine bridesmaidskjoler...

Something Blue..

Brug en dybere nuance som kontrast

Tilføj en dybere nuance baseret på din farveskala - det giver en god kontrast - brug evtl. et accessory i den dybere nuance der kan gå igen til alle kjoler, især hvis i bruger forskellige kjoler.

Hold fast i farve looket

Brug farvede accessories til brudebørnene, der passer til den valgte nuance hos de store brudepiger - på den måde kan du få hele flokken til at passe sammen.

Bland det lyse og det mørke

Når du skal finde det perfekte farvemix - så vær ikke bange for at blande lyse og mørke nuancer. 

Tip !

De smukke multi wrap kjoler kan styles i forskellige looks og er god til mange forskellige figur typer og størrelser. Det ser smukt ud hvis alle har samme farver eller i kan mikse nuancerne som her.

Mix ægte og kunstige blomster

Lad blomsterne være smukke i deres egne nuancer og sørg for at basis farveskalaen matcher fra kjoler til brudebuketten.

Sådan fandt Lea Hvidt sine brudepiger's kjoler.

I maj - to måneder før brylluppet med Mikkel Kessler - inviterede Lea Hvidt sine kommende brudepiger ind til LILLY i København og sammen fandt de, de perfekte kjoler til dem alle.

Læs og se billeder på Lea's blog her »

Hvor stammer traditionen med brudepiger fra ?

Brudepiger og/eller svende er ikke en fast tradition ved danske bryllupper, men betragtes som et ekstra romantisk islæt.

Tidligere havde de en vigtig mission, da bruden ofte bar kostbare smykker og derfor skulle beskyttes mod røveriske overfald. Brudepigerne og -svendene var oftes brudens veninder og gommens venner og var altså  voksne.

Hvad skal din bridesmaid hjælpe med ?

Din voksne brudepiges opgaver på selve bryllupsdagen kan f.eks. bestå i at hjælpe dig i kjolen og sørge for at alt sidder perfekt inden du træder ind i kirken, rette på slæb og slør, samt holde brudebuketten under vielsen.

Din bridesmaid er desuden ansvarlig for at hjælpe dig igennem hele bryllupsfesten ved foreksempel toiletbesøg og når hår eller makeup skal rettes.

En brudepige skal på eget initiativ kunne udføre disse opgaver. Det er en god ide at tale med din brudepige inden den store dag og afstemme forventninger - hvor traditionel er du som brud, forventer du hjælp med alt eller 'bare' en til at rette på sløret og holde brudebuketten? Tal ligeledes om brudepigernes kjoler: Forventer du, som brud, at de har en bestemt kjole på eller helt éns kjoler, kan du ikke altid forvente at de selv betaler. 

Brudebørn

I dag vælger mange også at have brudebørn med i kirken og lade dem kaste blomster foran brudeparret. Dette skulle ifølge gammel overtro sikre et børnerigt ægteskab.

De små brudepiger er søde og alt efter alder kan de få tildelt nogle af brudepigernes opgaver. De kan f.eks. strø med blomsterblade inden du skridter op ad kirkegulvet.

Et brudebarn kan også udnævnes til ringbærer – ikke at forveksle med forloveren. Brudebarnet skal bære ringene på en lille pude under hele vielsen, indtil ringene udveksles.

Hvem betaler for tøjet til brudepigerne ?

Vælger brudeparret at have små brudepiger og brudesvende, er det en god idé at have aftalt på forhånd hvorvidt brudeparret betaler for tøjet.

En tommelfinger regel siger, at hvis bruden ønsker at brudepigerne skal være ens i kjolerne, er det brudeparret som betaler. Da det anses for uhøfligt at pålægge brudepigerne en ekstra udgift. Det er normal kutyme at brudeparret køber gaver til de voksne brudepiger som tak for hjælpen.

Søde brudepiger

I dag vælger mange at lade små brudepiger kaste blomster foran brudeparret på vej ud af kirken.

keyboard_arrow_up